Zeppelin- & Garnisonsmuseum Tønder

Museet har åbent lørdage og søndage mellem kl. 11 og kl. 16, fra den 4. maj til og med den 27. oktober.

Zeppelin L 19

Længde 163,5 m
Diameter (max.) 18,7 m
Gasvolume 31.900 m3
Gasceller 16
Antal gondoler 2
Antal propeller 4
Antal besætnings medlemmer
Hastighed 97,2 km/t
27,0 m/s
Rækkevidde 4.300 km
Tophøjde 2.800 m
Nyttelast 15.362 kg
Tom vægt 21.704 kg
Motorer 4 stk. Maybach på hver 240 hk. Samlet ydelse 960 hk.
Fabriks-
nummer
LZ 54
Type p
Værft Friedrichshafen
Første tur 19.11.1915
Udtjent Havareret i Nordsøen d. 2.2.1916.
Togter 14 missioner. Et angreb med 1.600 kg Bomber.

Historie

Havariet af zeppelineren L 19 udviklede sig til et enestående krigsdrama og en dyb tragedie for dens 16 mands besætning.

Den 31. januar 1916 tog L 19 og L 20 afsted fra Tønder-basen. Sammen med 7 andre Zeppeliner skulle de deltage i et luftangreb på den engelske by Liverpool. L 20 gennenførte togtet i løbet af et døgns tid og nåede retur til Tønder dagen efter.

L 19 fik imidlertid motorproblemer over England, kom ud af kurs, og drev for vind og vejr det næste døgns tid. Den blev beskudt over Holland og returnerede til Nordsøen og nødlandede i havet.

Den 3. februar opfangede tyske radiostationer en melding om, at en engelsk trawler havde set vraget af L 19 drivende på havet. Men den britiske trawler havde afslået at hjælpe de skibsbrudne. Den 2. februar 1916 druknede hele L 19's besætning.

Historien om de havarerede tyske zeppelinfolks møde med den britiske trawler nåede hurtigt ud til offentligheden, både i Tyskland og England, og forargelsen kendte ingen grænser. Debatten i de to krigsførende lande kulminerede efter et par måneder, da der drev en flaskepost i land i Sverige. Den var skevet af den skibsbrudne besætning. Her sættes blandt andet navn på den britiske trawler, “King Stephen” af Grimsby, og forliset beskrives. Den britiske trawler blev senere jagtet af tyskerne og sænket.

Benyttet af den Den Kejserlige Marine på følgende baser:

Dresden fra 22.11.1915.

Tønder fra 29.01.1916.

Kommandanter

Kptlt. Loewe